I Egmont bestræber vi os på at basere vores arbejde og støtte på viden. Det gør vi blandt andet med vores faste udgivelse, Egmont Indsigt, hvor vi løbende producerer og deler viden og indsigter om og med børn og unge i svære livsvilkår.

Egenbetaling i folkeskolen
Selv om undervisningen i folkeskolen er gratis, møder mange familier en række udgifter i og omkring skolen. Nye undersøgelser viser, at udgifterne især kan udfordre familier med en trængt økonomi og begrænse deres børns mulighed for at deltage i klassens aktiviteter og fællesskaber. Læs også elevernes og lærernes erfaringer, fem råd fra eleverne samt Odense Kommunes bud på, hvordan de økonomiske barrierer kan mindskes.
Se hele rapporten eller læs artiklerne herunder.
Andre undersøgelser
Med undersøgelser, børnestemmer og best practice-eksempler har vi gennem flere år med bidraget med undersøgelser, hvor vi er gået i dybden med de udfordringer som børn og unge i svære livsvilkår oplever – og kommet med bud på løsninger.
En barndom i fattigdom mærkes ikke kun på pengepungen – den svækker også børn og unges relationer, deres sundhed og deres tro på sig selv. Det viste undersøgelser i Egmont Indsigt 3 fra efteråret 2025. Læs også unges egne råd til, hvordan fagfolk bedst kan støtte børn og unge, der vokser op i familier med stram økonomi.
Skoleelever vil gerne inddrages mere i tilrettelæggelsen af undervisningen – uden at overtage lærerens ansvar. En undersøgelse fra foråret 2026 viser, at elever, der oplever at blive inddraget, har højere demokratisk og faglig selvtillid, mere motivation og bedre skoletrivsel. Læs også lærernes eksempler fra praksis, skoleforskerens perspektiv og Danske Skoleelevers syv anbefalinger til fremtidens inddragelse.
Vil du gerne modtage relevant indhold om børn og unge i svære livsvilkår? Skriv dig op her, og modtag blandt andet nye undersøgelser i Egmont Indsigt, børne- og ungeperspektiver samt invitationer, når vi holder faglige events i Egmonts Fondssekretariat.
Egmont Indsigt har erstattet Egmont Rapporten
Egmont Indsigt har erstattet den årlige Egmont Rapport, som Egmont én gang om året har udgivet de seneste ti år og som satte fokus på et særligt emne, der berører børn og unge i svære livsvilkår. I det nye format Egmont Indsigt har analyserne samme høje kvalitet, men formatet er slanket og moderniseret, så det er mere let tilgængeligt og brugervenligt. Samtidig er der skruet op for frekvensen i udgivelserne, så Egmont oftere bidrager med ny viden og indsigter inden for de områder, fonden arbejder for. Og gerne i samarbejde med andre. På den måde bidrager Egmont Indsigt til at fastholde det lange, seje træk i fondens arbejde for at skabe positive forandringer for børn og unge i svære livsvilkår.