Kvinde i biograf/ Woman in the cinema

Film, der skaber forståelse og debat

Nordisk Film har været med til at bringe filmen The Apprentice ud til biografer i Danmark og Norden. Filmen om den 47.  præsident i USA kunne næppe være mere aktuel.

Stærke historier

Op til det amerikanske præsidentvalg 2024 var Nordisk Film Distribution med til at lancere filmen The Apprentice – en højaktuel film om præsident Donald Trumps vej til magten i USA. Ifølge Marketing Manager Cille Neumann er det vigtigt for Nordisk Film Distribution at lancere film, der både er højaktuelle og kan skabe debat, samtidig med at de er underholdende og spændende. Og det mener hun, at The Apprentice er.

”Der er brug for forståelse for, hvad der sker i verden lige nu, og hvordan Trump kan blive valgt til præsident i USA,” siger Cille Neumann.  

Nordisk Film Distribution har bragt filmen ud til et dansk og nordisk publikum, fordi de gerne vil bidrage til debatten med et sagligt indspark. Det er dog ikke uden nøje overvejelser, at man vælger at lancere film som den. 

”Inden vi besluttede os for at være distributør af The Apprentice i Danmark og Norden, har vi selvfølgelig gjort os tanker om en film med den hovedkarakter. Men det er meget tydeligt, at det er en film, der bidrager på en måde, som filmmediet er et af få medier, der kan,” siger Cille Neumann. 

Instruktøren, Ali Abbasi, som er bosiddende i København, er kendt for at lave grænsesøgende og debatskabende film. Han har tidligere instrueret Holy Spider, som vandt 11 Robert-priser og en Bodil. De to skuespillere bag hovedpersonerne i The Apprentice er begge nomineret til en Oscar.

Flere stories