Fra spillet ´The dark picture´

Gyserspil som interaktive film

Supermassive Games skaber spiloplevelser, der fanger spil- og gyserinteresserede fra hele verden, gennem brug af Hollywood-skuespillere, fængende og uhyggelige storylines, interessante karakteruniverser og teknikker fra film og tv. 

Stærke historier

Supermassive Games’ tilgang til spiludvikling trækker i høj grad på elementer, der traditionelt fanger filmpublikums opmærksomhed - den overbevisende fortælling, præstationer fra yndlings-skuespillere, den stemningsfyldte filmmusik og iøjnefaldende visuelle effekter. Denne inspiration ses specielt i de to interaktive gyserspil Until Dawn og The Quarry samt i spilserien The Dark Pictures Anthology. Gennem detaljeret ansigtsscanningsteknologi har Supermassive formået at inkorporere ægte skuespillere som Rami Malek, Hayden Panettiere and Ashley Tisdale ind i spillene. Den imponerende bedrift overfører overbevisende skuespillernes udseende, stemmer og optræden til spillets univers.

Supermassive Games vender spiludviklingen på hovedet. Gameplay udgør, ligesom hos andre spilstudier, et helt særligt fokus, men hos Supermassive Games er det i lige så høj grad fortællingen, der er spillets omdrejningspunkt. Spillenes narrativer og opbygning er i højere grad inspireret af film og TV, og spillenes åbne strukturer, som betyder at historien og spillets slutning afhænger af de valg og handlinger, spilleren foretager, bidrager til at gøre fortællingerne ekstra interessante.  

“Det er kun, når alle elementerne som kameraer, belysning, lyd, skuespilpræstationer og spiluniverset spiller sammen, at det begynder at fungere” - siger Tom Heaton, Game Director, Supermassive Games.

Selve spiluniverset er også formet ved hjælp af filmiske virkemidler, hvor der anvendes kamerateknikker, lyssætning, lyd og et soundtrack, som man normalt kun finder i en film eller Tv-serie.  

Supermassive Games er et britisk spilstudie bestående af 350 medarbejdere, der arbejder dedikeret med innovativ storytelling i deres spil. I 2022 blev Supermassive Games en del af Nordisk Film Games, som bidrager med langsigtet finansiering og sparring, der skal være med til at sikre de bedste spil fra alle tilknyttede spilstudier.

spilkarakterer

Flere stories