Piger der spiser morgenmad

Ingen fremgang hos økonomisk trængte familier: Børn må undvære tøj, måltider og medicin

Det går hårdt ud over børnene, når forældre ikke kan få pengene til at strække. Trods lavere inflation og generel økonomisk fremgang i samfundet må mange børn i Danmark fortsat undvære måltider, nødvendig medicin eller passende tøj. Når familien er presset, er det også sværere for børnene at være en del af fællesskaber med andre børn og unge, viser ny undersøgelse fra Rambøll gennemført i samarbejde med Dansk Folkehjælp.

”Har holdt min søn hjemme, fordi jeg ikke havde til madpakken.”

”Vi har tøj, som kan bruges hele året. Ingen shorts eller sandaler.”

”Min søn bruger briller, da han er svært nærsynet, men jeg har ikke råd til nye, så han går rundt uden briller.”

Sådan fortæller tre forældre, der er på overførselsindkomst og så økonomisk trængte, at de har søgt støtte fra den humanitære NGO Dansk Folkehjælp. At sådanne basale afsavn langt fra er atypiske, dokumenterer en ny undersøgelse blandt 3.600 familier i samme situation, som Rambøll har gennemført for Egmont i samarbejde med Dansk Folkehjælp. 

Figur 1 / Børn må undvære...
Figur 2 / Afsavn i fritids- og sociale aktiviteter

Går ud over fritidsliv og fællesskaber

Når familien er tvunget til at prioritere det mest nødvendige, fx mad og medicin, kan det få konsekvenser for børnenes fritidsaktiviteter og deres mulighed for at være en del af fællesskaber med andre børn og unge.

Blandt forældre til børn i alderen 6-17 år har 93 pct. for nylig måtte undlade én eller flere af følgende aktiviteter: at gå til sport, tage på skoleudflugt, i biografen, have venner med hjem, tage på ferie, holde eget barns fødselsdag og have en gave med til andres. 76 pct. af forældrene beretter om mindst tre af sådanne afsavn. Se også figur 2.

”Fødselsdag for klassen er ikke en mulighed, da det er for dyrt. Venner med hjem til overnatning og spisning har mine børn heller ikke rigtig haft. De ville ønske, de kunne, men det er en dyr udgift,” skriver en af forældrene i et uddybende svar i undersøgelsen. 

I dag spiller også adgangen til digitale fællesskaber en stor rolle i mange børns hverdag. Det kan både handle om at kunne kommunikere med vennerne online – og om at have digitale oplevelser, man kan dele med andre. Begge dele kræver, at man har det nødvendige udstyr.

I undersøgelsen siger næsten halvdelen (45 pct.) af forældrene til børn mellem 10- 17 år, at der i løbet af det seneste år ikke har været råd til en mobiltelefon til deres barn. I to ud af tre familier (69 pct.) har barnet måttet undvære en computer, tablet eller lignende.

Figur 3 / Meget få oplever fremgang

Børnene kommer først

Undersøgelsen fokuserer på børnenes afsavn, men giver også et indblik i, hvordan økonomien presser forældrene – både materielt og mentalt.

Resultaterne tyder på, at mange forældre prioriterer børnenes basale behov højere end deres egne. Andelen af forældre, der selv har måttet undvære måltider, medicin og tøj, er således væsentlig højere end andelen af børn med disse afsavn.

”Har ikke en vinterjakke til mig selv, da de er dyrere og vil hellere mine børn ikke fryser eller bliver mobbet på skolen – så prioriterer dem før mig,” skriver en af forældrene.

”Sørger for at mine børn får mad hver dag. Men jeg springer ofte mad over, da jeg ikke har råd. Når børnene er hos deres far, spiser jeg kun et måltid om dagen”, fortæller en enlig mor.

To tredjedele af forældrene angiver, at de ”hver dag” bekymrer sig om deres økonomiske situation. Blandt de mest udbredte bekymringer er, at der ikke er mulighed for at tage på ferie (67 pct.), købe det, børnene virkelig har brug for (60 pct.), og at familiens situation i fremtiden generelt er usikker (46 pct.).

Ingen bedring for trængte familier

Undersøgelsen viser, at mange af familierne balancerer på kanten af den privatøkonomiske afgrund.

Ni ud af ti angiver, at de ikke vil kunne klare en uforudset udgift på 3.000 kr. uden at skulle låne. Og halvdelen af familierne har inden for de sidste seks måneder måttet tage lån for at betale deres faste udgifter.

I efteråret 2022 gennemførte Rambøll for Egmont Fonden en sammenlignelig undersøgelse blandt økonomisk trængte børnefamilier. Det var i den periode, hvor meget høj inflation og ikke mindst stigende energipriser pressede mange familiers økonomi. Dengang sagde 90 pct. af de trængte familier, at deres økonomiske situation var forværret i forhold til året forinden.

I dag, hvor inflationen er lavere, og der er generel økonomisk fremgang i samfundet, kunne man forvente, at der også var bedring at spore blandt de økonomisk trængte familier. Men det lader ikke til at være tilfældet.

37 pct. af forældrene svarer, at deres økonomiske situation er uændret sammenlignet med for et år siden – altså i 2023. 58 pct. vurderer, at den er forværret, og kun én ud af 20 melder om forbedret økonomi. Se figur 3.

Zoomer man ind på de enkelte typer af afsavn i 2024, er der kun ret små ændringer i forhold til situationen i 2022. På de fleste områder er andelen, der lider afsavn, en lille smule højere i dag.

Pige der spiser en banan

Det siger forældrene /

  • “Den store på 15 spiser rigtig, rigtig meget, og jeg føler ærlig talt ikke, jeg har råd til, at han skal holdes mæt. Det er frygteligt at skulle skælde ud, fordi man ikke har råd til, at de spiser pga. sult.”

  • “Har et barn med ADD, og det er meget dyr medicin. Det har vi måttet udskyde, til der kom penge igen.”

  • “Han tager ikke venner med hjem, da der ikke er råd til at lave ekstra mad.”

  • “Min søn skal på lejrskole for første gang med klassen. Men der er en egenbetaling og lommepenge, som jeg ikke har råd til, så han kommer desværre ikke med.”

  • “Hvis jeg ikke har haft penge til fødselsdagsgaven, har jeg enten meldt den fra eller skrevet dagen før, at de var syge, så de ikke kunne deltage.”

  • “Min datter mangler en bærbar, som de vil have, de skal bruge i skolen, det gør hende ked af det, og det gør ondt på mig, jeg ikke kan give hende en. Hun har ikke kunne følge ordentlig med i skolen, fordi der ikke er til, at hun kan låne af skolen.”

  • “Det værste er, at de føler, at det at være fattig er det samme som at være mindre værd. Begge mine drenge er så intelligente, og jeg er vildt vildt stolt af dem, men de tror det bare ikke selv.”

Barn der leger med legetøjsdyr

Sådan er undersøgelsen gennemført

Undersøgelsen er gennemført af Rambøll som et elektronisk spørgeskema i perioden 8.-27. maj 2024. Den bygger på svar fra 3.601 personer i familier med hjemmeboende barn/børn under 18 år, hvor ingen af forældrene er i arbejde, men lever af en eller anden form for overførselsindkomst eller uden indkomst. 82 pct. af deltagerne i undersøgelsen bor alene med deres barn/børn.

Deltagerne er rekrutteret via Dansk Folkehjælps database over familier, der har søgt om støtte i løbet af de seneste tre år. Dansk Folkehjælp formidler blandt andet direkte økonomisk støtte ved behov i forbindelse med jul, skolestart og ferie. I alt er 32.009 tidligere støtteansøgere blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen.

Dansk Folkehjælp vurderer, at respondenterne i undersøgelsen i vid udstrækning er repræsentative for deres samlede gruppe af støttemodtagere. Undersøgelsen er ikke nødvendigvis repræsentativ for alle børnefamilier, der modtager overførsels- indkomst, men giver et solidt indblik i, hvordan økonomisk trængte børnefamilier oplever økonomi og afsavn.

Alle procentfordelinger i undersøgelsen og i denne artikel er opgjort eksklusive ved-ikke-svar.

Kilde: Rambøll: Undersøgelse af afsavn blandt økonomisk trængte børnefamilier – 2024.

Hele rapporten – og den tilsvarende undersøgelse fra 2022 – kan findes på egmont.dk/indsigt og folkehjaelp.dk.