"Jeg trækker mig fra klassen for at skjule, at jeg ikke har penge"
Frida vil ikke ses på som fattig, så hun undviger sociale situationer, hvor det bliver synligt, at hun ikke har råd.
Da 16-årige Frida midt i august i år begyndte i 10. klasse, fik hun og hendes mor et introbrev fra skolen, der helt tog pippet og glæden fra dem. I brevet skrev skolen, at alle elever inden udgangen af måneden skulle betale 1.600 kr. i depositum til den studietur til Berlin, som klassen skal på senere på året.
“Jeg sagde med det samme til min mor, at jeg selvfølgelig ikke skal med. Vi har jo ikke 1.600 kr.”
Frida taler nøgternt og fattet om afbuddet. Som om det ikke har den store betydning, om hun kan komme med sin nye klasse til Berlin. Men det er ikke sådan, hun har det.
“Jeg vil vildt gerne med til Berlin. Men turen koster i alt 2.700 kr. plus lommepenge. Det kan jeg ikke.”
Så Frida må blive hjemme, mens de andre tager af sted. Det har hun oplevet mange gange før. Og følelsen af ikke rigtig at være del af fællesskabet kender hun kun alt for godt.
Små hvide løgne
“Jeg bliver ikke holdt udenfor af de andre. Det er nok mere sådan, at jeg selv trækker mig, fordi jeg ikke kan være med til de ting, som de andre kan. Hvis de vil på café efter skole, siger jeg, at jeg ikke er sulten. Hvis de vil ud at spise sammen en aften, siger jeg, at jeg skal noget andet. Og hvis vi har aftalt, at vi skal på Strøget, melder jeg fra i sidste øjeblik og siger, at jeg er syg,” forklarer hun.
Med de små hvide løgne prøver Frida at undgå det, der for hende vil være det værste i verden: at andre opdager, at hun og hendes familie ikke har ret mange penge. Hun er helt klar over, at åbenhed om fattigdom udefra set måske ikke er det værste i verden. At en stram økonomi hverken gør hende, hendes forældre eller søskende mindre værd end andre mennesker. Alligevel vil hun på ingen måde have det blik eller stempel på sig:
Derfor hedder Frida heller ikke Frida i virkeligheden. For hun vil ikke genkendes. Hun vil ikke sættes i bås som ”hende, der vokser op i en fattig familie”.
Splejser med mormor om aftensmaden
Indtil for nyligt boede Frida sammen med sin mor, søster og bror. Men Frida døjer med angst og har brug for ro, og derfor er hun flyttet ind hos sin mormor i en periode.
“Jeg har det rigtig godt med min mor og mine søskende, og jeg er sammen min mor hver dag. Men min søster har PTSD, og min bror ADHD, og der var en uro derhjemme, som jeg ikke havde det ret godt med. Min mor betaler mit telefonabonnement. Men hun er på kontanthjælp, så jeg spørger hende ikke om mere. Hun har nok at bekymre sig om.”
Hos mormor bor Frida gratis og har eget værelse. Andre udgifter splejser de om.
“Efter skole arbejder jeg i Rema og tjener cirka 1.200 om måneden. Det meste går til mad, rengøringsting, shampoo, tandpasta, toiletpapir og den slags – til min mormor og mig. Jeg har appen MineTilbud, og vi køber ind efter den. Så fryser vi ned. I går var der smør til 7 kr. Hvis jeg mangler tøj, køber jeg på Shein (kinesisk webshop,red.), hvor det er billigt,” siger Frida. Hun fortæller, at hendes mor og søster skralder i supermarkedernes containere og finder mange gode varer – særligt grøntsager.
“Børn som mig lærer værdien af penge”
Der er ikke mange penge at gøre godt med i Fridas teenageliv, men de fylder meget i hendes tanker. Det føles stressende at være afhængig af andres hjælp, forklarer hun og viser den pose med kuglepenne, passer og overstregnings tusser, hun har fået af en, der havde ekstra. Hun fortæller om computeren, som hendes mor har fået gratis af en bekendt, så hun nu kan slippe for de noget trætte lånecomputere. Hun fortæller om det tøj, som hendes mor og søster fandt i supermarkedets container. Og hun fortæller, at hendes farmor har foræret hende et ungdomskort til bussen, så hun ikke længere skal køre uden billet til og fra skole og konstant være nervøs for at blive opdaget.
“Jeg tænker meget over, hvad jeg bruger mine penge på. Jeg kunne for eksempel aldrig finde på at give 18 kr. for en Pepsi Max i en kiosk, som de andre gør. Engang gik jeg med ned og købte en shawarma sammen med andre fra klassen. Bagefter ærgrede jeg mig længe over det, for det var så unødvendigt. Jeg skulle hellere have brugt de penge på noget, som jeg havde brug for. Jeg tror, at børn som mig bliver rigtig gode til at forstå værdien af penge,” siger hun.
Om Frida
Frida er 16 år, går i 10. klasse og bor normalt sammen med mor og to søskende, men lige nu hos mormor. Egmont kender Fridas rigtige navn.
Alle billeder i artiklen er modelbilleder.