Kendte i trøjen
På få år er tv-programmet Kompani Lauritzen på TV 2 blevet en kæmpesucces i både Norge og flere andre lande. Den tidligere professionelle cykelstjerne Dag Otto Lauritzen er vært og har lagt navn til reality-serien, hvor 14 kendte udsættes for benhård disciplin og intense udfordringer for at lære at overvinde sig selv.
14 kendte stiller op som rekrutter og må indordne sig militær disciplin i den populære norske reality-serie ‘Kompani Lauritzen’, hvor de gennemgår krævende øvelser, skal samarbejde og en efter en må forlade kompagniet. Kompani Lauritzen er blevet en seersucces på TV 2, hvor 1. afsnit af 2. sæson blev set af ikke færre end 1,2 millioner nordmænd.
Deltagerne er kendte nordmænd - kunstnere, influencere, tv-personligheder og politikere. Vinderen af sæson 2022, Emilie Enger Mehl, er efter optagelserne blevet udævnt til justitsminister i Norge.
Programmet, der produceres af Seefood TV for TV 2, havde premiere i marts 2020, og femte sæson ruller over skærmen på TV 2 i 2024. TV-formatet er solgt til flere lande, blandt andet Danmark, hvor det sendes under navnet Stjerner i trøjen på TV2 Danmark.
Kompagni Lauritzen har vundet seks norske mediepriser ved Gullrute-kåringen, blandt andet Årets nyskabning og Bedste konkurrencedrevne realityprogram.
Koncepter er blevet udvidet med programserien Kompani Lauritzen Tropp, hvor unge med forskellige udfordringer i livet under ledelse af Dag Otto Lauritzen og hans befalingsmand får testet viljestyrke og smertetærskel for at finde ud af, hvor meget de i virkeligheden kan klare.