Ny undersøgelse: Børn er på mentalt overarbejde, når familien mangler penge
Mange børn i trængte familier bruger meget energi på at tilpasse sig den dårlige økonomi. De skjuler problemet for andre, trækker sig fra aktiviteter og fællesskaber, der koster penge, og fortæller ikke forældrene om deres behov. I en ny undersøgelse fra SUS – Socialt Udviklingscenter i samarbejde med Dansk Folkehjælp beskriver 21 børn, hvordan det er at leve med økonomiske afsavn.
”Jeg ved godt, at vi er en familie, der ikke har ret mange penge. Vi kommer ikke fede steder hen. Jeg har aldrig været i udlandet. Næsten alle i min klasse har været ude at rejse, og efter sommerferien så skal vi fortælle, hvor vi har været henne. Det, synes jeg ikke, er særlig sjovt. Engang fortalte jeg, at jeg havde været i Djurs Sommerland, men det passede ikke.”
Sådan beskriver en 13-årig pige, hvordan hun oplever at vokse op i en familie, hvor pengene er små. Hun peger også på, at kammeraterne går i nyt og smart tøj og ikke synes, at hendes er pænt. Og når der inviteres til fødselsdag og skal gives gaver, finder hun en undskyldning for at melde fra.
Pigens beretning er typisk for de 21 børn i alderen 6-16 år, der indgår i en ny interviewundersøgelse om at vokse op i en økonomisk trængt familie. Se faktaboksen Om undersøgelsen. Her fortæller børnene med egne ord ikke bare om deres konkrete afsavn, men også om, hvordan det kan være stressende at skulle spille skuespil – nogle gange både over for deres jævnaldrende og deres forældre.
Tre forskellige copingstrategier
Alle børnene er meget loyale over for forældrene og vil gerne undgå at bede om noget, som de godt ved, at der ikke er råd til. De tager selv ansvar for at finde måder at klare sig på – såkaldte copingstrategier.
Især tre måder at håndtere afsavnene på går igen i børnenes udsagn:
Ifølge undersøgelsen har flere af børnene indarbejdet en eller flere af disse strategier, så ”de sidder på rygraden”. Men SUS – Socialt Udviklingscenter, der har gennemført interviewene, understreger i deres rapport, at det for flere af børnene er stressende at være ”på overarbejde”. For de skal når som helst være parat til at nedprioritere egne behov, levere en hvid løgn for ikke at falde igennem socialt eller på anden vis sno sig for at få hverdagen til at hænge sammen.
Mange af børnene peger dog også på, at de knappe ressourcer i familien har været med til at give dem en sund forståelse af penge, som deres jævnaldrende ikke nødvendigvis har, og som de selv er stolte af.
Bevidste om forældrenes økonomi
Børnene er generelt ret bevidste om deres families økonomiske situation – især de lidt ældre børn. Det er forskelligt, hvor meget forældrene direkte indvier børnene i de økonomiske vilkår, men de fleste børn oplever tydeligt i mødet med jævnaldrende, at der er forskel på, hvad de kan og får. Eksempelvis at de andre får lommepenge, kommer ud at rejse, spiser takeaway eller på restaurant og oftere får nyt tøj, ny mobil eller andet.
Netop på grund af sammenligningen med andre børn betyder det også noget, hvilket socialt miljø børnene færdes i. Hvis de fleste i området og skolen heller ikke har så mange penge, oplever børnene i mindre grad sig selv som fattige, end hvis de går sammen med børn fra mere velhavende familier.
”Jeg tror faktisk, vi bor i et prisfattigt område. Der er ikke det store modefænomen. Altså. Ikke at man går i hullet eller laset tøj, men der er ikke det der med, at der bliver stillet krav til, at skoene skal hedde noget bestemt, eller bukserne skal hedde noget fint. Der er plads til, at man er den, man er … Jeg tror, at det er værre, hvis du kommer ind i storbyerne”, siger en pige i undersøgelsen.
Undersøgelsen peger på, at pigerne tilsyneladende bliver mere følelsesmæssigt påvirket af de økonomiske begrænsninger i familien. Flere af pigerne beskriver, at de synes, det er flovt at lide afsavn som ikke at rejse på ferie, få nyt tøj eller have råd til at gå til koncert eller på café. De interviewede drenge har ikke nær så mange refleksioner over deres afsavn som pigerne.
Begrænset adgang til aktiviteter og oplevelser
Alle de interviewede børn oplever afsavn i deres hverdag – nogle flere end andre. Børnene lægger selv særlig vægt på de afsavn, der betyder, at de ikke kan deltage i sociale fællesskaber på lige fod med deres jævnaldrende. For på forskellige måder er penge en slags adgangsbillet til at være – og føle sig som – en del af gruppen.
Flere fortæller fx, at de ikke har råd til at have et rejsekort, og at det begrænser deres muligheder for at deltage i sociale aktiviteter med deres venner. En del unge har deres primære sociale relationer på nettet, og det kræver, at man har udstyret til at deltage i det digitale fællesskab og råd til at betale for de ting, der koster penge online.
Børnene går til alt fra kampsport over fodbold til spejder, ridning og i klub efter skole. At økonomien tilsyneladende ikke er en hindring for dette, kan hænge sammen med, at børnene fortæller, at de får tilskud til aktiviteterne, kontingentet eller det nødvendige udstyr – enten fra kommunen, fra foreningen eller fra andre.
Samtlige børn nævner ferier og fraværet af rejser eller oplevelser som det første, når de skal forklare, hvordan de mærker, at pengene er små. Mange fortæller, at deres familie ikke har råd til at tage på ferie, og få har været i udlandet. Børnene fortæller, at de ikke skal noget om sommeren – ”bare være derhjemme”.
Flere af børnene forklarer, at deres familie ikke har råd til at tage på éndagsoplevelser som tivoli, biograf eller vandland. Særligt efter at flere af børnene har nået en alder, hvor entrebilletten er til voksentakst, er det blevet for dyrt.
Ingen mangler det basale, men…
Ingen af børnene giver udtryk for, at de ikke får nok at spise. Men flere børn beskriver kosten derhjemme som enkel og billig. Familierne køber på tilbud, fryser mad ned og benytter sig af forskellige madspildsordninger. Nogle børn kan huske, at det var anderledes, da familien havde flere penge, fx at der tidligere af og til var råd til takeaway eller en tur på McDonald's.
”Vi er jo ikke rigtig fattige i vores familie. Vi har jo penge til mad, men det er da ikke lige de dyre økologiske råvarer, vi køber. Altså, fordi det er jo for dyrt. Så må vi bare købe det billige rugbrød. Det er sådan, vi tænker, når vi er ude og handle (…) Vi får en gratis kasse med varer, der kan holde sig. Der er mange gode ting i. Det hjælper godt,” fortæller en pige på 16 år.
Mange af børnene fortæller om afsavn, når det gælder tøj. Især de ældre piger siger, at der bliver familiens lille økonomi meget tydelig. Ingen synes, at de mangler det basale, fx vintertøj, regntøj eller sko. Men mange oplever, at de med deres billigere eller brugte tøj skiller sig ud fra deres venner, og flere føler sig mobbet med det. De fortæller, at tøj ofte er noget, de må ønske sig i gave eller arver fra søskende eller fætre/kusiner.
En pige på 14 år forklarer, at hun hver morgen tænker over, hvilket tøj hun tager på, og hvordan det vil blive opfattet af de andre: ”Jeg siger jo ikke sådan foran alle mine venner: ”Jeg har ikke nogen penge”. Men jeg kan godt sådan føle, at de godt kan se ned på mig: Ej okay, hvorfor har du ikke nogen nye sko? Har du ikke gået i de der rigtig lang tid? Hvorfor har du de samme bukser på?”
Skolen er ikke gratis
Børnene fortæller også, at der er mange ting, de selv skal betale for i skolen. Det gælder både fagligt udstyr som en computer, hvis skolen ikke har lånecomputere nok – eller hvis den går i stykker, når man har den hjemme. Men der er også en del udgifter til det sociale i skolen, fx egenbetaling, når klassen skal på tur eller lejrskole, men også betaling til klassekassen og forskellige gaveordninger og lignende.
Flere børn fortæller, at deres skole har måttet spare oplevelser og udflugter væk. Det betyder, at de undgår en eventuel egen- betaling, men også, at de ikke får muligheden for fx at komme relativt billigt på en udlandstur, i teateret eller lignende. En af børnene forklarer det sådan:
”Vi går på en fattig skole. Mange ting er sparet væk … Det siger også noget, fordi det kan godt være, at min skole er fattig, men de har i det mindste flere penge end os til at kunne betale for sådan noget.”
Om undersøgelsen
Undersøgelsen ”En barndom med få penge” er gennemført for Egmonts Fondssekretariat i juni 2024 i et samarbejde mellem Dansk Folkehjælp og SUS – Socialt Udviklingscenter.
SUS har foretaget seks gruppeinterview med i alt 21 børn i alderen 6 til 16 år. Børnene fik i interviewene mulighed for at dele deres erfaringer med at vokse op i familier, der ikke har så mange penge. Alle børnene er fra en familie, hvor forældrene modtager overførselsindkomst – kontanthjælp, førtidspension eller integrationsydelse.
Børnene er rekrutteret via Dansk Folkehjælps tilbud FamilieNet, som deres familie bruger aktivt. Det betyder, at familierne har søgt og fået en form for økonomisk håndsrækning. Det kan have betydning for, hvilke typer af afsavn de interviewede børnene oplever – i forhold til børn i andre familier i en tilsvarende økonomisk situation.
Børnene er udvalgt, så der i den samlede gruppe er en god spredning på såvel geografi som mellem forskellige sociale kontekster og familieformer. Godt halvdelen af gruppen er drenge, og godt halvdelen er under 12 år.
Hele rapporten kan hentes på egmont.dk/indsigt, folkehjaelp.dk eller på SUS.dk.