TV 2 er til stede, selv når krigen raser
Som Norges eneste kommercielle public-service broadcaster har TV 2 et stort samfundsansvar. Det tager mediehuset på sine skuldre, når journalister og fotografer er til stede ved krigens frontlinje og blandt civile i Ukraine og i Mellemøsten.
TV 2 har dækket krigen i Ukraine, siden den brød ud i 2022, og med den stærke og insisterende dokumentation af krigenes forbrydelser, minder de nordmændene om, at krigen stadig raser bare nogle timer væk i fly.
Også i Mellemøsten er TV 2 til stede for blandt andet at dække konsekvenserne af krigen mellem Israel og Hamas. Med livet som indsats rapporterer TV 2s udenrigsjournalister direkte fra krigszonerne for at oplyse, skabe engagement og forståelse i de norske hjem.
“TV 2 er og skal være en vigtig samfundsaktør i Norge. Vi har et samfundsansvar, som gør, at jeg selv er villig til løbe den risiko, som jeg gør. Min drivkraft er at oplyse mennesker og selv at forstå for at videreformidle forståelse,” siger udenrigsjournalist Bent Skjærstad, som har dækket krigen i Ukraine siden den begyndte. Han har også været udsendt til krigen i Syrien og krigen mellem Israel og Hamas.
I takt med at propaganda og sociale medier fylder mere og mere, er det vigtigere end nogensinde, at redaktørstyrede medier som TV 2 er til stede og sørger for, at dækningen balanceres. Og at sandheden, så godt som muligt, kommer frem.
Derfor tager TV 2s udenrigsafdeling konstant redaktionelle beslutninger om, hvordan de kan skabe den mest balancerede krigsdækning:
Bent Skjærstad fortsætter: "og man må være til stede for at bedømme sandhedsværdien i de to historier. På den måde sørger vi for, at mennesker ser begge sider af konflikten,” understreger Bent Skjærstad.
TV 2 fortsætter arbejdet med at dække de mange konsekvenser for civilbefolkningen hvor end i verden, der er brug for det.