I Egmont ønsker vi at skabe en attraktiv, innovativ og inkluderende arbejdsplads, da det er afgørende for vores virke som mediekoncern med et dobbelt formål.

Kvinde i forsamling/Woman in a crowd
  • 1

    Vi er drevet af mennesker

    I Egmont mener vi, at et godt arbejdsliv realiseres gennem kombinationen af et værdiskabende job med et stærkt formål, godt samarbejde med kollegaer og muligheder for at udvikle sig. Vi skal lære af hinanden og af verden omkring os. Derfor har Egmont brug for nytænkende medarbejdere og de rigtige kompetencer for hele tiden at være på forkant med udviklingen.   

  • 2

    Forskelligheder gør os gode

    I Egmont tror vi på, at journalistik, kreativitet og forretning bedst udfolder sig, når vi sætter vores mange kompetencer, perspektiver og forskelligheder i spil. Vi har derfor en kultur, hvor medarbejdere værdsættes og skaber værdi gennem deres unikke bidrag. Samtidig lægger vi vægt på at være en moderne arbejdsplads, som har fokus på nye måder at arbejde på, mens vi sikrer et godt fysisk- og mentalt arbejdsmiljø for medarbejderne.

  • 3

    Vi giver tilbage til samfundet

    Egmont har som erhvervsdrivende fond et dobbelt formål: dels driver vi medieforretning og fortæller historier, der har betydning for mennesker og samfund, og dels støtter vi de børn og unge, der har det sværest. I tråd med vores grundlægger, Egmont Harald Petersens ønske, har Egmont på denne måde i mere end 100 år taget ansvar for det samfund, vi er en del af. 

Kvinde der står ved en bogreal/ Woman standing in front of a bookshelf
Karriere i Egmont

I Egmont er vi forankret i nordiske værdier som åbenhed, tillid, demokrati og ligestilling. Vi er mere end 6000 passionerede medarbejdere på tværs af vores mange forretninger – og uanset, hvor du arbejder i Egmont, lover vi, at du har passionerede og dygtige kolleger.